Bo Normander


2016.08.04 - 2016.08.04

Aktuelle

Kommende

Tidligere

Greenlandic Seasons – natur og klima i Diskobugten

 I et nyt stort fotoværk tager fotografen og forfatteren Bo Normander læseren med på opdagelse i Grønlands enestående arktiske natur. Bogen fortæller i billeder og ord om natur og klima i og omkring Diskobugten. Bogen er på tre sprog: engelsk, dansk og grønlandsk.

Bo Normander har taget de mange imponerende fotos i forbindelse med, at han har boet i Ilulissat i 2008, 2015 og 2016. Han har arbejdet som naturfotograf i mere end 10 år parallelt med sit arbejde som forsker, naturformidler og debattør, og han har et bredt kendskab til arktisk natur og miljø. I dag bor han i København og arbejder som programleder ved WWF Verdensnaturfonden.

Kom og hør Bo Normanders foredrag om billederne og hvordan de er blevet til gennem mange ture og oplevelser i området omkring Ilulissat og Diskobugten. Arrangementet foregår torsdag den 4. august kl. 16:00-18:00. Der bydes på en let anretning i dagens anledning, og det vil selvfølgelig også være muligt at se og købe bogen.

Vel mødt!

Mere om bogen og billederne på: www.greenlandicseasons.dk